Luthersk Mission
Munkegårdsvej 51
3490 Kvistgård
 
  Forside  |  Kalender  |  Aktiviteter  |  Kontakt  |  Link

Missionshuset i Kvistgård
- et hus fyldt med liv -

Det sker der i missionshuset.
Det sædvanlige ugeprogram for Luthersk Mission Kvistgård 
ser således ud:

Har du lyst til at være med, kan du bare møde op, det koster ikke noget og du behøver ikke at tilmelde dig.

Luthersk Mission.
Luthersk Mission i Danmark er en forening som bygger på den samme tro som Den Danske Folkekirke, men alligevel er Luthersk Mission en selvstændig og fri bevægelse.
Vil du vide mere om Luthersk Mission i Danmark så skal du bare klikke her.


Info

18-03-2003
Hvad er Luthersk Mission
Luthersk Missionsforening er en bevægelse, der arbejder på det samme kristendoms-grundlag som Den danske Folkekirke. Luthersk Mission er dermed først og og fremmest en forening, der arbejder inden for de folkekirkelige rammer, men som en selvstændig og fri bevægelse. Enkelte steder er der imidlertid i LM-regi dannet menigheder, der står uden for folkekirken, men som dog har samme grundlag.

Luthersk Mission er evangelisk og luthersk. Det betyder, at Luthersk Mission står for den klassiske kristendom, som blev indført i Danmark ved reformationen. I forståelsen af kristendommen ønsker Luthersk Mission at være tro overfor Bibelen.

Langt det meste af Luthersk Mission's arbejde bliver udført på fritidsbasis, og de lokale kredse bliver ledet af mennesker, der varetager opgaven ved siden af deres almindelige arbejde. Her kommer det ikke først og fremmest an på bestemt uddannelse eller bestemte stillinger for at kunne være med i menighedsarbejdet, men det afgørende er den udrustning, som Gud giver den enkelte kristne.

Gud er skaber!
Vi tror på Gud som menneskets skaber og som den, der fortsat giver mennesket og alt det skabte liv og eksistens.

Desuden er det vores overbevisning, at Jesus af Nazareth er Guds søn, som blev født ind i denne verden for at frelse mennesket. Mennesket er i sig selv fortabt, men på grund af det, som Jesus gjorde, kan alle de, der tror på ham, blive frelst og få evigt liv i himlen.

Endvidere tror vi på Helligånden, som den ene af de tre personer, der er i Gud. Vi er overbevist om, at Helligånden arbejder i verden i dag og overbeviser mennesker om det, som står i Bibelen.

- Tirsdagsklubben
- Juniorklubben
- Teenklubben
- Kvistgård koret
- Seniorklubben
- Offentlige møder
- Bogsalget

Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. Rom 10,4.